BLUE BOX hjælper både private og virksomheder til stressfri flytning. Her får du fem gode råd, der kan gøre din flytning nemmere og mere sikker.
1. Overblik
Hvad enten det er børnefamilien eller virksomheden, der står overfor en flytning, så er overblik nøglen til stressfri flytning. Men overblik kræver en helt særlig – og efterhånden sjælden – ingrediens; tid. Giv derfor dig selv et forspring ved at starte tidligt med at lave en opgaveliste, som du opdaterer hver uge. Tommelfingerreglen lyder, at det tager otte uger at flytte fra et hus, og selvom det oftest kan klares hurtigere med en lejlighed, så lad være med at undervurdere opgaven.
2. Lister, lister, lister
Opgavelisten er din bedste ven under en flytning. Den hjælper dig med at bevare overblikket, når bjergene af flyttekasser har overtaget dit hjem. Sørg for hele tiden at opdatere listen og sørg for at angive, hvornår hver opgave skal afsluttes samt, hvem der har ansvaret for opgaven. Opdel eksempelvis opgaverne i uger eller dage, og gør dig selv den tjeneste at indsætte en ekstra dag hver uge til at samle løse ender eller smide fødderne op i sofaen og tage en puster.