Lej container Book lagerhotel

Containermål

Blue Box containermål

Alle vores containere er af højeste kvalitet. Vi leverer pæne, tørre containere, der kan sikres med en containerlås. Containerne måler fra 5,9 m2 til 13,m2 med op til 2,39 meter til loftet. Du kan leje både standard containere og isolerede containere. Blue Box leverer hurtigt – indenfor 1-3 hverdage.

Container mål

Vi tilbyder flere forskellige typer af container, i forskellige størrelser. Nedenfor kan du se alle størrelserne og priserne på vores containere.

Containermål på standard container:

10’ standard container: 6,6 m2 / 15 m3
Indvendige mål (L) 2,83 x (B) 2,33 x (H) 2,39 m.

20’ standard container: 13,8 m2 / 33 m3
Indvendige mål (L) 5,90 x (B) 2,34 x (H) 2,39 m.

Containermål på isoleret container:

10’ isoleret container: 5,9 m2 / 13,3 m3
Indvendige mål (L) 2,68 x (B)2,20 x (H)2,26.

20’ isoleret container: 12,8 m2 / 29,0 m3
Indvendige mål (L)5,72 x (B)2,20 x (H)2,26.

Sådan udnytter du containermålene bedst

Hvis du skal udnytte containermålene bedst muligt, bør du planlægge din flytning og opbevaring på forhånd. Det er en fordel at pakke mest muligt i kasser, så pladsen kan udnyttes bedst muligt. Lav en beregning på hvor mange flyttekasser, du skal bruge til dine ejendele, og hvor meget plads dine resterende møbler og ting optager. Så kan du beregne hvilke containermål, du har brug for, og hvordan du bedst kan pakke dine ejendele.

Der er forskel på målene på flyttekasser. Derfor er det en god idé at måle dine flyttekasser op, hvis du allerede har kasser til at pakke dine ejendele. Skal du købe flere kasser, bør du gå efter kasser i samme størrelse, så de nemmere kan stables og du kan udnytte højden og containermål bedre.

Skal du bruge containeren i forbindelse med flytning, kan du udnytte målene fuldt ud. Sørg for at placere de ting, du skal bruge med det samme, forrest i containeren, så de bliver pakket ud først.
Ved opbevaring, hvor du kan få brug for at hente ting i containeren, er det en fordel at sørge for at der er adgang til kasserne, så du kan komme til dine ejendele.

Gode råd til opbevaring i containeren

Det er vigtigt at udnytte pladsen i sin container bedst muligt. Nedenfor har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du bedst muligt udnytter pladsen i din container.

  • Beregn containermål og rumfanget af dine ejendele før du flytter
  • Lav evt. gangplads i containeren, så du også kan få fat på de bagerste ting.
  • Brug små flyttekasser til de tunge ting.
  • Placér tunge ting nederst – både i flyttekassen og når du stabler kasserne.
  • Undgå at overfylde de store kasser, så de mister faconen og bliver svære at stable.
  • Sæt mærkater på flyttekasserne, så du kan se, hvad de indeholder.
  • Det kan være en fordel at tegne en oversigt over, hvor tingene er placeret. Hæng den op i containeren, så du altid har overblik.
  • Placér de ting, du skal bruge mest, foran i containeren.
  • Ting du sjældent bruger, kan placeres bagerst og nederst i containeren.
  • Skil møbler ad, så de er nemme at stable. Put skruer og småt tilbehør i en plastpose og tape den fast til møblet, så alt er samlet.
  • Sarte møbler og skrøbelige ejendele bør beskyttes med bobleplast eller flyttetæpper.

Hvad kan du opbevare i containeren?

Hvis du skal opbevare temperatur- eller fugtfølsomme ting, bør du vælge en isoleret container. Den mindsker kondensdannelse i containeren. Dele kan være følsomme overfor fugt, hvis de skal opbevares over længere tid. Du kan også leje en tempereret box i vores lagerhal. Her kommer temperaturen aldrig under 6 grader.

Blue Box har dog også nogle regler for, hvad du må opbevare i containeren. Du må ikke opbevare farligt gods, der kan være skadeligt for andre personer eller miljøet. Du må heller ikke opbevare dyr, fødevarer eller andre letfordærvelige ting eller ildelugtende produkter.

Du må heller ikke opbevare eksplosiver, brandfarligt gods, trykflasker og brandfarlige væsker eller varer i boksen. Det vil sige at du må ikke opbevare maling, lak, spraydåser o.l. og heller ikke patroner eller gasflasker. Eventuelle maskiner skal være tømt for olie og brændstof. Køleskabe og frysere, der indeholder væske, må kun opbevares, hvis de drænes for væske eller indpakkes forsvarligt.