Et far-datter projekt så dagens lys
Blue Box startede som et far-datter-projekt, der så dagens lys i 2008, da entreprenør Niels Viuff og Cecilie Viuff åbnede Frederikssund Lagerhotel, som i 2014 skiftede navn til Blue Box. Konceptet er mere fleksibelt end hos traditionelle lagerhoteller med adgang 24/7 og fleksibel lejeperiode. Herudover lægger Blue Box stor vægt på at yde god service og høj kvalitet til lave priser.
Gennem årene er Blue Box blevet større og større, lagerhotellet er blevet udvidet, og i 2014 introducerede Blue Box containerudlejning. Kunder kunne nu bestille en flyttecontainer eller en container i forbindelse med renovering eller opmagasinering og få den leveret til egen adresse. Hertil kan Blue Box nu også tilbyde midlertidig opbevaring, hvis man endnu ikke ved, hvor man skal flytte hen, eller hvis man mangler en mellemstation mellem sin gamle og nye adresse.
I dag leverer Blue Box containere til kunder på Sjælland, og med både lagerhotel og containere kan Blue Box opfylde mange forskellige typer af opbevaringsbehov – både til privat- og erhvervskunder. Blue Box holder stadig ved, at det skal være nemt og billigt, og fleksibilitet har en særlig prioritet.